FysioDanmark Kolding, Stadionklinikken
Stadionvej 11
6000 Kolding
CVR: 44491532
I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig. Nedenfor kan du læse om, hvilke oplysninger vi behandler, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.
I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).
Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.
Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed. Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.
Brug af AI-teknologi til journalføring (FysioScout)
For at sikre mere nærvær under konsultationen og høj kvalitet i journalføringen, anvender vi i visse tilfælde en AI-baseret løsning (FysioScout) til at udarbejde udkast til din patientjournal. Dette indebærer, at samtalen optages, transskriberes og omdannes til et journalnotat.
Det er altid frivilligt, og vi beder om dit samtykke før en optagelse startes.
Din behandler gennemgår og godkender altid notatet manuelt.
Selve lydoptagelsen slettes automatisk efter kort tid og gemmes ikke permanent.
Afregning og Markedsføring
Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f.
Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit udtrykkelige samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vores personale.
Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.
Samarbejdspartnere og FysioDanmark
Klinikken indgår i et fællesskab af klinikker, der benytter FysioDanmark ApS som centralt kædeselskab og leverandør af fælles services (f.eks. kvalitetssikring og IT). Vi kan videregive anonymiserede data til statistik og kvalitetssikring.
De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.
Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring (typisk 5 år + løbende år). Lydfiler fra evt. AI-transskribering slettes løbende, så snart journalnotatet er godkendt.
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registreret om dig, ved at kontakte os.
Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse/rettelse.
For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen (f.eks. markedsføringssamtykke), har du ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.
Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet.
(Bemærk at Datatilsynet har fået ny adresse siden 2021).
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk
Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan finde styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk.